Kontakt nu for tilbud eller yderligere information
Kurset henvender sig til personer der arbejder med ny teknologi som
ikke ligger inden for det normale kompetenceområde.
Er funktionen af hovedprodukter afhængig af at IoT-delen virker
hele tiden.
Vil brugerens oplevelse af produktets anvendelighed være betinget
af en uproblematisk styring via cloudløsninger.
Så kan I med fordel benytte dette kursus.
Kurset er målrettet personer som arbejder med planlægning,
installation, support og salg af løsninger som indeholder styringselementer
med IoT.
Kurset afdækker sammenhænge mellem forskellige kommunikationsformer
og -net som typisk indgår i løsninger som benytter IoT
til styring og kontrol.
Kurset giver indsigt i de forklaringsmæssige udfordringer som
opstår når teknologierne ikke virker helt efter hensigten.
Kurset giver retningslinjer til placering af fejl så evt. problemer
kan videresendes til ansvarlige fejlretter.
Kursets første del, er en teori del, som forklarer funktionen
i de forskellige netværk som typisk indgår i en IoT løsning.
Her gennemgås begreber og opsætningsmuligheder.
Kursets anden del, tager udgangspunkt i cases med udstyr som ypisk indgår
i IoT anvendelsen, med det formål at afdække muligheder
for fejllokalisering og fejlretning.
Der gennemgås relevant internt og externe værktøjer
til funktionsafdækning.
Det anbefales at deltagerene har generel viden om eller interesse for IT, men det er ikke nødvendigt at have specifik netværksviden.
Til dette kursus er tilknyttet følgende faciliteter:
2 dage
Kurset vil bestå af teorilektioner samt viden- og erfaringsoverføring
fra repræsentative netværksanvendelser. Cases med typisk
anvendt udstyr eller specifikationer herfra vil indgå i undervisningen.
Forkortensen IoT stammer fra det engelske begrebet "Internet of Things". På dansk er forklaringen Tingenes Internet, forstået på den måde at fysiske enheder er sammenkoblet i netværk.
De fysiske enheder kan være sensore, servere, aktive eller passive enheder som kan udveksle data mellem hinanden. Ofter er der tale om meget små enheder som taler sammen og forbinder sig til cloudcomputere fort at give funktionalitet.
Ofte er IoT enheder meget små og bruger ikke meget strøm. Det ringe strømforbrug gør at levetiden kan være lang, således at der ikke skal skiftes batterier. Nogle IoT komponenter er så energioptimeret at de bruger så lidt strøm at enheden selv kan høste den strøm den har brug for ved mekaninske-, termiske- eller radiobølger høsteranordninger. De enkelte IoT enheder opsamler og formidler ofte små mængder at data, så båndbredde behovet er meget begrænset. Da IoT komponenterne ofte er forholdsvis simple kan de ved storproduktion i stor skala gøres utroligt billige.
Ofte er det kun fantasien der sætter begrænsninger for hvad IoT elementer kan bruges til. De kan sålede optræde de mest utænkelige stede, hvor der aldrig har været anvendt elektronik og kommunikation.
For at den simple IoT enhed skal kunne anvendes i en mere brugbar sammenhæng, er de ofte tilsluttet en cloudserver. Herved opstår nye muligheder for overvågning, styring og kontrol af produkter som før skulle betjenes manuelt.
Flere anvendelseområder for IoT er efterhånden klassisk
og her kan nævnes styring af forbrugsenheder i hjemmet. Styring
af en lys pære, en stikkontakt, en el radiator eller kaffemaskinen.
Fremadrettet vil en meget stor del af forbruger apparater indeholde
IoT enheder som muliggør at de kan styres via en app på
smartphonen. I produktionsvirksomheder kan IoT enheder anvendes i produktionen
til at overvåge igangværende proocesser så grænser
for temperatur, tryk, fugtighed og lignende overholdes. Når varen
er produceret anvendes Iot enheden ikke længere.
Som den moderne sælger vil sige er der tale om "out of the
box" produkter som fungerer med det samme "Plug an Play",
det skal bare kobles til internettet så fungerer det upåklageligt.
Mange har en noget anden oplevelse. Smartphonen kan have problemer med
at downloade den anviste app. Når app'en er installeret kan det
være vanskeligheder med at sammenkoble den med cloudserveren som
er nødvendig for at få ønskede funktioner. Herefter
kan der opleves forbindelses problemer ved at der somme tider ikke kan
opnås forbindelse eller at de ønskede kommandoer tilsyneladende
ikke udføres i apparatet i hjemmet.
De fleste IoT enheder benytter sig af kommunikation i forventelig eksisterende
netværk. Da de fleste husstande har WiFi vil en foretrukken kommunikationsform
være at benyttes sig det eksisterende WiFi netværk for at
få forbindelse til internettet. Kan der skabes forbindelse til
internettet kan der også skabes forbindelse til cloud serverne
hvor funktionaliteten "bor". Der findes mange andre måde
på hvordan de enkelte IoT enheder kan kommunikerer med hinanden
på her kan nævnes nogle netværkstyper: Z-Wave, ZigBee
og EnOcean.
Forbindelsen til internettet behøver ikke nødvendigvis
at gå igennem WiFi, idet det mange teleoperatøre tilbyder
netværk som er specielt velegnet til IoT orienteret trafik, eksempelvis;
NB-IoT, SigFox, LoRaWAN, mobilforbindelser eller anvendelse af special
radiofrekvenser. Så når man dykker lidt net i problematikken
om hvilken vej signalerne går fra mobil app til cloud server til
apparatet i hjemmet, kan det godt virke lidt uoverskueligt. De problemer
man oplever kan derfor være svære at stedbestemme ved at
udpege det præcise sted i kommunikationsforløbet hvor det
går galt. De gode systemer har derfor hjælpeværktøjer
som kan fortælle hvad problemet består i og hvordan det
kan løses eller fejlmeldes.