Rådgivning med erfaring og ekspertise leveret i over 30 år - Tele- og datakommunikation

Rådgivning med erfaring og ekspertise - Tele- og datakommunikation

Rådgivning med erfaring og ekspertise
Rådgivning Produktarkiv Opgavearkiv Kontakt Rådgivning Produktarkiv Opgavearkiv Kontakt
Produkt arkiv

Eksempler på produkter som har været tilbudt og anvendt af vores kunder:

RisikoProfil

RisikoProfil indeholder følgende delelementer:

* Informationsindhentning
* Databehandling
* Beregnet og anbefalet risikoprofil
* Benchmark
* Konklusion
* Anbefaling
* Rapport

Informationsindhentning

Der foretages identifikation af de fysiske og økonomiske forhold der skal danne grundlag for efterfølgende behandling. Informationsindhentningen sker på 8 funktionsområder. Områderne er valgt på baggrund af IT-sikkerhedsrådets statistik for "Datasikkerheden i Danmark".
De indsamlede data kvantifiseres og valideres for at sikre troværdighed og sammenligningsmulighed.

Databehandling

Datagrundlaget struktureres og opstilles i tabeller.
Der foretages risikoanalyse og vurdering, og der beregnes omkostninger/skade.
Der gennemføres beregninger og udarbejdes grundlag for konkret risikoprofil samt profilprognose.
Der udarbejdes grundlag for at kunne etablere benchmark.
Konsekvenser, forudsætningerne og økonomiske forhold beskrives således, at overraskelser ikke senere dukker op.

Beregnet og anbefalet risikoprofil

Der udarbejdes konkret risikoprofil samt profilprognose.
Der foretages vurdering af virksomhedens afhængighed af IT-systemerne, og der beregnes et anbefalet risikoniveau.

Benchmark

Benchmark omfatter aktuel profil mod vægtet anbefalet profil, samt mod andre virksomheders risikoprofiler Virksomheden kan således vurdere målt- og anbefalet risikoniveau mod andre virksomheders niveauer.

Konklusion

På grundlag af risikoanalyse og økonomiske beregninger, udarbejdes konklusion der belyser sammenhænge mellem hændelsestyper, deres økonomiske konsekvenser, samt konsekvenser ved ændring af risikoniveauer til anbefalede niveauer.

Anbefaling

Der udarbejdes en detaljeret anbefaling, der med udgangspunkt i konklusionen, prioriterer indsats og aktiviteter i relation til et optimeret cost/benefit forhold.
Indsats og aktiviteter nedbrydes til et niveau, der muliggør umiddelbar igangsætning.

Rapport

Hele forløbet med alle relevante data, beregningsgrundlag, forudsætninger, tabeller og grafik, samt konklusion og anbefaling afleveres som en management rapport. Strukturen i rapporten er opbygget således, at rapporten kan anvendes direkte:

* Til udpegning af ricisiniveauer
* Til angivelse af drifts- og økonomiske konsekvenser
* Som effektvurderingsgrundlag efter gennemført indsats
* Som supplement til virksomhedens øvrige sikkerhedsmæssige aktiviteter
* Som dokumentation i forbindelse med revisionsaudit